Ansvarsfraskrivelse

Verdens bedste SEO-firma

Ansvarsfraskrivelse – Her lidt information omkring selve indholdet og alt det juridiske omkring indholdet på neros.dk

Det ligger i menneskets natur at være kritisk, og som alle ved er det mere eller mindre umuligt at gøre hele verden tilfreds. Vi kan diskutere i lang tid, hvorfor nogle mennesker er for og andre imod, men faktum er – i verden er der personer, som ikke besidder den samme intelligens og sunde fornuft som vi selv. Disse individer tager alting bogstaveligt og mangler evnen til at benytte sig af noget så banalt som “sund fornuft”, hvorfor vi er tvunget til at skrive stolpe op og stolpe ned omkring emnet Ansvarsfraskrivelse.

Takket være ovennævnte klaphatte kan vi hermed officielt oplyse:

neros.dk er et privatejet website.
Alt indhold på websitet, dvs. alting som findes her på sitet, kan absolut ikke betragtes som konkrete, standardiserede retningslinjer og/eller endegyldige konklusioner. Brugere af neros.dk opfordres til at søge ekspertrådgivning fra uafhængig, bedrevidende tredjepart, før der foretages økonomiske transaktioner af betydelig størrelse baseret på indhold eller informationer offentliggjort her på websitet.
neros ApS fraskriver sig ethvert ansvar, direkte og/eller indirekte, for skader, som måtte være fremkommet ved brug af neros.dk. Det er fuldstændig underordnet om du har fået tinnitus, brækket armen, føler dig emotionelt angrebet, religiøst misforstået eller har lidt økonomisk tab.

Brugen af verdens bedste SEO-firma, neros ApS, er på eget ansvar.
neros ApS fraskriver sig desuden ethvert ansvar for urigtige og/eller mangelfulde oplysninger, der er kommunikeret eller forefindes på dette website samt materiale produceret og fremsendt af neros ApS.

På neros ApS’s website er der en masse links til andre websites og steder på internettet. neros ApS har ikke det der minder om mulighed for at kontrollere indholdet eller tilgængeligheden på eksterne websteder og fraskriver sig ethvert ansvar for indholdet på eksterne websteder og eksterne internetressourcer. Ansvarsfraskrivelsen omfatter ligeledes indholdet af filer, som måtte blive hentet fra eksterne ressourcer. Hvis du derimod oplever mærkelige ting og får problemer med informationer, som findes på neros.dk og/eller eksterne links,må du meget gerne skrive en e-mail til verdens bedste SEO-firma på adressen:
Grum-neder@neros.dk (e-mailrobotter er klamme).

neros ApS-websitet er kodet og designet af verdens bedste SEO-firma (overhovedet), og vi forsøger konstant i størst muligt omfang at sikre websitet imod vira og fjendtlig kode, etc. Men alligevel fraskriver vi os ethvert ansvar som følge af vira og/eller fjendtlig kode, etc. som brugere måtte downloade via neros.dk eller websites ejet og/eller håndteret af neros ApS – uanset om vira, malware eller fjendtlig kode, etc. er at finde på neros.dk eller på tredjeparts website. Brugere af neros.dk opfordres til SELV at have installeret virusprogrammer med nyeste opdatering, popup-blockere, ad-blocker, pop-under blocker, malware detectors, at foretage scanning af alt downloadet materiale samt selvfølgelig at have installeret en personlig firewall.

Persondata

Verdens bedste SEO-firma overholder selvfølgelig persondataloven, og alle former for afgivne oplysninger af fortrolig karakter hemmeligholdes for tredjepart til evig tid. neros ApS kan dog ikke gøres ansvarlig for brud på disse løfter eller lovbrud, hvis bruddet skyldes tredjeparts uberettigede indtrængen på websitet og/eller andre forhold af lignende karakter. Ansvarsfraskrivelsen gælder uanset om neros ApS kan bebrejdes ansvaret som værende forsætligt (på dansk: med vilje), groft uagtsomt (på dansk: Det burde jeg have vidst, når jeg tænker mig lidt om) eller lavere grad af uagtsomhed (på dansk: Hovsa …).

neros ApS påtager sig intet ansvar for kommunikation med brugerne og al information, der modtages fra og/eller via neros.dk, uanset kommunikationsform, anses for ikke fortrolig information og uden immaterialretlig beskyttelse.
Det er imod dansk og international lovgivning at sende eller overføre materiale til neros.dk, der kan være ulovligt, truende, injurierende, pornografisk, uanstændigt eller materiale hvis offentliggørelse på nogen måde kan være i strid med gældende dansk lovgivning.

Immaterielle rettigheder

Tekster, billeder, grafiske fremstillinger, layout, tegninger, databaser, videofilm, plugins, sko!? og andre dele af neros.dk er beskyttet af copyright og af de rettigheder, der indehaves af producenten. Nogle navne, mærker og logoer på neros ApS er beskyttede varemærker.
Intet på dette website må fortolkes som en licensret eller anden ret til at bruge noget varemærke, der vises på neros.dk, uden skriftlig tilladelse fra neros ApS eller tredjepart, som måtte eje de varemærker, der vises på neros.dk.

Enhver form for bearbejdelse, kopiering, oversættelse og enhver brug af hele eller dele af websitet neros.dk eller websitets beskyttede elementer, i enhver form og på enhver måde, er forbudt. Strengt forbudt. Meget meget strengt forbudt. Dog må alt publiceret indhold på websitet neros.dk gerne benyttes, såfremt der linkes til oprindelige url på neros.dk med et do-follow link OG kildeangivelse.
Såfremt nogen benytter sig af materiale ejet af verdens bedste SEO-firma, neros ApS, uden tilladelse, bliver vi kede af det, og vil søge økonomisk erstatning via retslig vej.

Kort sagt

Verdens bedste SEO-firma, neros ApS, gider bare ikke bruge det, der minder om tid eller energi på folk, som håbløst og patetisk forsøger at score økonomisk gevinst på ærlige og godhjertede menneskers arbejde (herunder alle personer, som har arbejds- og/eller ansvarsmæssig relation til neros ApS).
Har du spørgsmål kan du altid ringe til Søren på telefon 26 16 91 01.

1. Ut at nisl ipsum. Aliquam vulputate

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Proin laoreet orci non libero dictum ornare.

2. Integer condimentum consequat laoreet

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Proin laoreet orci non libero dictum ornare.

3. Donec placerat sem quis consequat bibendum

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Proin laoreet orci non libero dictum ornare.

4. Proin euismod hendrerit neque et pellentesque

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Proin laoreet orci non libero dictum ornare.

Download a printable copy of our safety policy

articles from the workshop

Latest handyman news